Carbon Budget modellen

Modellen ligger frit tilgængeligt på: Carbonbudget.world
For guide til at betjene modellen henvises til guiden på Carbonbudget.world under 'How to'.
For mere viden omkring modellen henvise til Carbonbudget.world under 'about'.

Hvad er et carbon budget?

Ordet ‘carbon’ er i denne sammenhæng kort for ‘Carbondioxid’ altså CO2.
Slår du ‘budget’ op i Cambridge dictionary får du ordforklaringen “the amount of money you have available to spend”.
Kombinationen af disse to ord ‘carbon budget’ betyder altså “Mængden af carbondioxid (CO2) vi har til rådighed”. Dette skal forstås som mængden af CO2, vi kan udlede inden dommedag kommer (joke, men ikke helt alligevel).

IPCC (The Intergovernmental Panel on Climate Change) beregner verdens resterende CO2 budget ved at køre mange klimamodeller og derefter bruge statistiske metoder til at finde sammenhængen mellem opvarmning i grad Celsius og koncentration af CO2 i atmosfæren.

Carbon budgetter udtrykkes som mængden af CO2, der kan udledes på globalt plan med en sandsynlighed for at klodens temperatur stadig er under en vis temperatur stigning.

Der udgives carbon budgetter for:
67-, 50- eller 33 % sandsynlighed for at temperaturen bliver under 1,5 eller 2 grader celcius gennemsnitlig temperaturstigning globalt, sammenlignet med før industriel (1850-1900) gennemsnitlig temperatur.

International skibs- og luftfart

IPCCs carbon budget beregnes som den samlede mængde CO2 udledning, der er tilbage på verdensplan, altså alt inklusiv.
Da der ikke er nogen fælles aftale mellem verdens lande om, hvordan CO2 udledning fra international skibs- og luftfart deles mellem landene, er der ikke nogen, der medregner dette i deres forbrug samt budget. Dette er yderst problematisk! for udledningen sker uagtet af, om der er nogen, der tager ansvar for den eller ej.
Derfor kan udledningen fra international skibs- og luftfart trækkes fra IPCCs carbon budget i carbon budget modellen. [Forklaring af hvordan udledningen herfra er beregnet henvises til carbonbudget.world under "About CarbonBudgetTool"]

Budgetter fra 01.01.2018, med og uden International skibs- og luftfart, fremgår at tabellen herunder.

Gt = Gigaton = 1.000.000.000.000 kg
 (Ref.:https://www.ipcc.ch/sr15/)

Hvordan fordeler man et CO2 budget?

Når budgettet er fast sat, tilbagestår en meget vanskelig opgave - det er at fordele det budgettet mellem alle verdens lande på retfærdig vis. Ingen regeringer vover at foreslå, hvordan man deler dette budget, men uden at fordele det, hvordan kan vi så vide, hvor hurtigt hvert land har brug for at reducere deres CO2 udledning?

Når du vil finde en retfærdig måde at fordele det resterende carbon budget mellem landene på, kan man forestille sig mange muligheder:

Har hver person den samme ret til at forårsage CO2 udledning? Hvis ja, ville du så tælle fra starten af ​​menneskehedens historie, starten af ​​industrialiseringen eller fra i dag? Og hvor mange mennesker taler vi om, befolkningen i 1850 (starten på industrialiseringen), i dag eller i 2050. I 1850 var verdens befolkning 1,3 mia. I dag er den 7,8 mia. Og i 2050 forventes den at være 10-14 mia. Befolkningsvæksten adskiller sig fra land til land, nogle er vokset hurtigt i fortiden, og andre vokser hurtigt nu.

Måske skal et lands BNP bruges som en parameter. Hvis det skal - synes du så at en højt eller en lavt BNP skal give ret til den største andel af carbon budgettet? Mange vil sige, at de fattige lande har brug for en større del af carbon budgettet for at deres BNP, og altså deres velstand kan vokse; og at rige lande allerede har brugt deres carbon budget. Denne logik giver de fattige lande plads til at øge deres CO2 udledning, mens rige lande er nødt til at stoppe udledningen med det samme. Men er det fornuftigt, at de fattige landes vækst skal baseres på fossile brændsler, og hvilke økonomiske konsekvenser ville vi se, hvis vi krævede et brat stop af CO2 udledning fra de rige lande i morgen?

Hvad med den historiske udledning af CO2? Bør lande, der historisk har udledt meget CO2, have et mindre budget? Hvis det er tilfældet, ser vi det samme problem som for BNP. Hovedsageligt de rige lande skulle så stoppe med at udlede CO2 næsten øjeblikkeligt. Er det muligt? For nogle kan det være, men for andre kan det være kritisk for deres økonomi. På den anden side synes det ikke rimeligt, hvis landene, der hovedsageligt er ansvarlige for det kritiske koncentrationsniveau af drivhusgasser i atmosfæren i dag, ikke mødes med strenge reduktionsmål. En ting er historisk udledning, og en anden er niveauet af udledning i dag - hvis et land har en høj udledning af drivhusgasser i dag, så vil det sandsynligvis tage nogle årtier for dem realistisk at dekarbonisere. Mens lande med høj historisk udledning, som allerede er kommet langt i omstillingen bedre kan reducere deres udledning hurtigt i forhold til deres historiske udledning.

De ressourcer, et land har til rådighed, kan også påvirke landets andel af det resterende globale carbon budget. Hvis et land har enorme ressourcer i form af fossile brændstoffer til rådighed, skal de så have et højere budget? Eller måske hvis de har enorme biomasseressourcer til rådighed, kan man argumentere for, at de hurtigt kan reducere CO2-udledningen og derfor burde gøre det. Det samlede landareal for et land kan også være en parameter i fordelingen af landenes budget.

Så problemet er, at det, der intuitivt virker retfærdigt, sandsynligvis ikke er realistisk, og at realistiske veje sandsynligvis ikke virker fair.

Baseret på de ovenfor diskuterede punkter kan du nok se, at du kan få et hvilket som helst carbon budget for et specifikt land ved blot at vælge den blanding af foranstaltninger, der begunstiger det pågældende land mest. Dette viser, hvor svært det er at lave og blive enige en retfærdig fordeling, og hvorfor ingen regering tør foreslå, hvordan man gør det. Selvom det er vanskeligt, har du nu i det mindste mulighed for at deltage i diskussionen - med Carbon Budget modellen.

Mulighederne for at fordele det resterende globale carbon budget i modellen er angivet i nedenstående tabel. Brugeren kan sammensætte en hvilken som helst kombination ved at give vægt til hver af parametrene.

Hvordan fungerer den?

Illustrationen her viser hvordan carbon budget modellen virker.

Modellen har altså nogle faste konstante input og nogle variable input.
De konstante input består af historisk data og en fremskrivning for populationen i 2050 på landebasis.
Derudover carbon budgetterne.
De variable input er de vægte, du vælger, at budgettet skal fordeles ud fra.

Den lange ligning, der står inde i kassen, er selve udregningen af carbon budgettet. Det er den udregning modellen laver for hvert af de 6 budgetter, hver gang du ændre vægtene.

Udregningen består af en masse ens led bare med forskellige inputs, så modellen kan let udvides med så mange input/vægte man vil.

Carbon budgettet for den geografisk valgt område (land, region, continent):

Det er dog vigtigt, at summen af vægtene(W) tilsammen giver 1.

Så den procentuelle vægt, du giver modellen, bliver omregnet til et decimaltal, før modellen bruger det. Derfor skal det summe op til 1, der altså svarer til 100%.