Tilbage til oversigt
Opgave 104 
Primært fag: samfundsfag
matematik
geografi

Kostforskelle

“
”Det globale befolkningstal stiger voldsomt. Der hvor væksten i befolkningstallet er størst, er uheldigvis også der, hvor jorden er mindst frugtbar, og hvor klimaændringerne påvirker fødevareproduktionen mest. Det er bekymrende, fordi milliarder af mennesker på kloden allerede i dag sulter og er fejlernærede. Hvordan kan jordbruget producere nok fødevarer til alle disse mennesker nu og i fremtiden? Kan vi inddrage mere jord til opdyrkning? Kan vi øge høstudbyttet på den eksisterende landbrugsjord? Er der brug for, at vi ændrer vores kostvaner? Og hvordan vil det mon gå, når stigende velstand i tidligere udviklingslande øger efterspørgslen på energi, vand og kød?”
Fra bogen ”Mad til milliarder” af Rikke Pape Thomsen, Søren Husted og Andreas de Neergaard, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Kostforskelle

Hvad og hvor meget mennesker spiser, varierer meget verden over. Det har stor indflydelse på, hvor meget de (vi) forurener.

I IPAT-modellen kan der vælges mellem bl.a. amerikanske kostvaner og indiske kostvaner, henholdsvis ‘USA diet’ og ‘Ind diet’.

Brug IPAT til at se forskellen på hvor mange kloder, vi får brug for, hvis vi alle henholdsvis spiser som amerikanere eller som indere.

Forskellen mellem de to afhænger både af mængden af indtag og hvad der indtages.

Indstil de forskellige parametre i modellen og beskriv og diskuter, hvilke tiltag der skal/kan bruges for at sikre, at vi i 2050 kun bruger den jordklode, vi bor på.

Det gennemsnitlige kalorieindtag pr. dag er 2517 kcal i Indien og 3766 kcal i USA.

Forbrug af fødevarer i en række lande og regioner. Data: FAO

Opgave:

a) En scenariemodel er ikke bedre end de data, den bygger på. Derfor skal du nu gå tilbage og kigge på forudsætningerne for disse data i IPAT modellen. Brug http://www.fao.org/faostat/en/#data/FBS til at finde ud af hvor stor forskel, der er på gennemsnitligt dagligt kalorieindtag pr. person i Danmark og i Afghanistan.

Set up:

Af dette får du en tabel med kalorieindtaget pr. fødevaregruppe for hvert land (bemærk de ligger i forlængelse af hinanden). Her kan du summe op for at få det samlede daglige kalorie indtag pr. person.

  • I første tabel, vælg begge lande.
  • I anden tabel, vælg ‘Food supply (kcal/capita/day)’.
  • I tredje tabel, under ‘ITEMS AGGREGATED’ vælg ‘Grand Total > (List)'
  • I fjerde tabel, vælg 2018
  • Download som (Tabel, XLS, None)

b) Lav to diagrammer i Excel der hjælper til visualiseringen af kostforskellen mellem de 2 lande.

Her er et eksempel på, hvordan det kan gøres: eksempel (åbnes med Excel), læg mærke til, at der er to faner i regnearket.

  • Husk at sætte samme øvre værdi på y-aksen i dine diagrammer. Ellers er det svært at se den faktiske forskel.
  • Husk at kalorieindtaget er et gennemsnit for både kvinder og mænd.

Undersøg forskellen i Ecological footprint mellem en afghaner og dansker.
Dette kan du gøre ved hjælp af værktøjet ‘Footprint’. Husk at kigge på footprint pr. person.

c) Beskriv forskellene i fødevaresammensætningen og kalorieindtaget i Danmark og Afghanistan samt kalorieindtag i landene.

d) Til beregning af hvor mange kalorier, man skal indtage for at opretholde sin nuværende vægt, kan Harris-Benedicts formel bruges:

BMR (Basal metabolic rate / Basalt stofskifte), Den mængde kalorier, der skal til at holde din krop i ligevægt.

Step 1

Kvinder: BMR = (10 * vægt i kg) + (6,25 * højde i cm) - (5 * alder i år) - 161

Mænd: BMR = (10 * vægt i kg) + (6,25 * højde i cm) - (5 * alder i år) + 5

Step 2

Medregn dit aktivitetsniveau PAL(physical activity level):

LivsstilEksempelPALBeregning
Stillesiddende eller let aktivitetKontormedarbejder med lidt eller ingen fysisk aktivitet1.53BMR x 1.53
Aktive eller moderat aktivBygningsarbejder eller person der løber en time dagligt1.76BMR x 1.76
Meget aktivLandbrugsarbejder (ikke mekaniseret) eller person, der dagligt svømmer to timer2.25BMR x 2.25