Spillet kan indgå i en fælles session i klassen f.eks. ved at lave to eller flere spillerunder, hvor I tager en samlet snak i klassen om det faglige indhold mellem hver runde. Det anbefales, at eleverne  arbejder med opgaver i IPAT inden spillet igangsættes, f.eks. opgave 103 - Intro til IPAT. Eleverne kan med fordel arbejde sammen to og to i spillet, så de kan snakke sammen undervejs om hvordan de skal træffe kloge valg.

Introducer eleverne til spillet ved at gennemgå et eksempel. F.eks.: I får tre udsagn, det kan være: "Teknologifaktor: Mindre end 0,006 ton CO2 per USD i år 2100"

"Temperaturvækst: Mindre end 2 grader Celsius i år 2100"  og

"Fossile brændstoffers andel af primær produktion: Mindre end 30% i år 2100"

Forklar eleverne hvad en lav teknologifaktor betyder: https://www.esymodels.man.dtu.dk/ipat

Til eleverne: I skal så vurdere hvilke scenarier for udvikling i befolkningstal (population), velstand (affluence) og madvaner (diet), der bidrager mest til samlet set at opfylde de tre missioner. I opfordres til at bruge IPAT værktøjet for at se definitioner af scenarierne for population, affluence osv.

Der er 7 runder hvor de skal træffe 3 valg i hver runde. Giv evt. eleverne et max tidsrum pr. runde på f.eks. 3 min. De kan se efter hver runde hvad der er resultatet af deres valg i f.t. de tre missioner.

Når der er spillet første runde kan en snak i klassen startes op ved at stille spørgsmål som:

• Hvad var let og hvad var svært i f.t. at træffe gode valg der gav point?
• Var der nogen gange hvor I valgte at gætte i stedet?
• Er I stødt på begreber I er i tvivl om - hvad betyder f.eks. bruttonationalprodukt (BNP)? Ved I hvad BNP for verden er i dag ...
• Hvilke faktorer tænker I har stor betydning for at begrænse udledning af CO2?
• Hvad betyder befolkningstallet for klimaproblematikken?
• Hvordan forstår I begrebet teknologifaktor?

Spil dernæst en runde mere, hvor flere elever formentlig vil opleve at de kan bidrage til kloge valg og få gode point.