Klimaforandringer og klimapolitik (2 lektioner)

Formål

• At få opfrisket viden om (kendskabet til) klimaforandringer, deres årsager og konsekvenser.
• At kunne gøre rede for relevante FN-verdensmål.
• At få kendskab til IPAT-modellen, og ved praktisk undersøgelse kunne analysere, hvordan ændring i modellens parametre påvirker dens output.

Lektie

Læs om FNs Verdensmål på www.verdensmålene.dk.

Orienter jer også på portalen www.kaos.world

Timeplan

1. Diskussion to og to - Hvad er klimaforandringerne? Hvorfor opstår disse? Hvilke problemstillinger hænger sammen med klimaforandringerne?
2. Læreren gennemgår sammenhænge mellem energiforbrug, fødevareproduktion, kulstof-kredsløb og drivhuseffekt.
3. Mindmap på tavlen: Alle byder ind med emner og problemstillinger f.eks.:
   • Hvad handler klimaforandringerne om?
   • Hvad kommer klimaforandringerne mig ved?
   • Hvilke etiske dilemmaer stiller klimaforandringerne os i?
4. Dialog om hvordan klimaforandringer kan ses ud fra et globalt perspektiv og ud fra et individperspektiv.
5. Lærer introduktion til FNs Verdensmål og nogle af de tilhørende delmål.
6. Du skal nu selvstændigt eller i gruppe arbejde med opgave 103.

7. Fælles opsamling. Evt.: du/din gruppe fortæller kort i 1 - 2 punkter om, hvad I har fundet ud af.
8. Hvis der er tid. Kort metodisk diskussion:
   • Hvordan laver man sådan en model?
   • Hvilke usikkerheder er forbundet med den?
   • Hvad kan man bruge modellen til?

Ressourcefordeling mellem lande og regioner (2 lektioner)

Formål

• At kunne gøre rede for begreberne økologisk fodaftryk og biokapacitet, samt analysere relevante geografiske forhold ved disse.
• At kunne bruge IPAT-modellen til at undersøge mulige løsninger til bæredygtig udvikling.
• På baggrund af jeres undersøgelse diskutere, hvilke konsekvenser ændring i fertilitet, økonomi, teknologi og kost har for klimaet.

Lektie

Kig på nedenstående side om Ecological footprint / Økologisk fodaftryk: her

Læs på siden ”ABOUT THE DATA” om, hvad begreberne Økologisk fodaftryk og Biokapacitet betyder. Klik på de enkelte lande for at finde tal for Økologisk fodaftryk pr. person i landet. Se på ressourcefordelingen mellem landene, og på hvor stor biokapacitet landet har i f.t. antal indbyggere i landet. Vælg f.eks. 3-4 lande fra forskellige kontinenter.

Timeplan

1. Gruppesnak (4 og 4) om lektien: Hvad er Økologisk fodaftryk? Hvad er biokapacitet? Er der mon et mønster i forhold til landene for Økologisk fodaftryk/Biokapacitet?
2. Lærer introduktion til Økologisk fodaftryk og Biokapacitet. Ved gennemgang af eksempler fra footprintnetwork.org skal du byde ind med dine tanker om emnet.
3. Forslag til arbejde i Matrixgrupper:

a) Først bliver du en del af gruppe A-C og arbejder med opgave 406:

b) Derefter bliver du en del af hold 1-3 og skal præsentere den nye gruppe for resultatet af det første gruppearbejde.

4. Fælles opsamling - Hvad var fælles i gruppernes forslag? Hvad var forskelligt fra gruppe til gruppe? Hvilke udfordringer vil der være, når jeres løsninger skal implementeres?
5. Forslag til bonusopgave 505:

Befolkningsudvikling og kostsammensætning ( 2 lektioner)

Formål

• At kunne gøre rede for den demografisk overgang (demografisk transitionsmodel).
• At kunne forklare sammenhæng mellem fattigdom og fertilitet.
• At kunne analysere befolkningspyramider og relatere disse til landets økonomisk udvikling og til den demografisk overgang.
• At kunne forklare årsager til forskelle i kost mellem forskellige lande, samt betydningen af dette i forhold til landenes økologiske fodaftryk.

Lektie

Læs afsnittene om ’Hvad er Demografisk overgang’ og ’Mindre fattigdom fører til lavere befolkningsvækst’ her

Artikel: Eigil Kaas: Klimaforskere vil bremse voksende befolkning med etbarnspolitik her

Timeplan

1. Snak med din sidemand – Hvad er de centrale pointer i dagens lektie?
2. Lærer introduktion til lektien - f.eks. vises denne film af Hans Rosling: ”How did babies per woman Change in Different Regions” eller andre af de små film her
3. Du skal nu lave en befolkningspyramide for demografien i to meget forskellige lande – efter eget valg, f.eks. et land fra Nordamerika eller Europa og et land fra Afrika eller Sydøst Asien. Gå ind på Globalis.dk → lande (vælg to lande) og undersøg deres befolkningspyramider fra 1950-2100:
   • Ser udviklingen ens ud for begge lande?
   • Hvilke forskelle/ligheder er der?
   • Hvorfor tror du, at disse forskelle eksisterer?
4. Fælles opsamling ved tavlen:
   • Hvordan forventer du, at befolkningspyramiden ser ud for de to lande om 30 år?
   • Kan vi som globalt samfund blande os i spørgsmålet om befolkningsudvikling i enkelte lande?
   • Hvilke etiske dilemmaer kan der være i dette?
5. Du skal arbejde selvstændigt med opgave 104 (evt. kun del a eller a og b), og evt. hvis der er tid med bonusopgave 506:

6. Hvis der er tid og du måske savner udfordringer, kan du trykke på ikonet for geografi og løse flere af de opgaver, der er relevante for faget. Hvis du bliver hurtigt færdig – læs lektien til Tema 4.

Teknologi og teknologiudvikling (2 lektioner)

Formål

• At kunne gøre rede for begrebet teknologi, samt for Malthus’ og Boserups teori om befolkningsudvikling.
• At kunne analysere, hvilken betydning den teknologiske udvikling har for befolkningsudviklingen.
• At få kendskab til Times.dk modellen, og anvende den til at undersøge, hvilken betydning den teknologiske udvikling har for den danske energisektor og dens klimabelastning.

Lektie

Læs om teknologi begrebet her

Podcast: ”Kan teknologi og klima apps hjælpe dig med at redde klimaet?” fra videnskab.dk her

Timeplan

1. Snak med din sidemand om spørgsmålene fra dagens lektie:

a) Forklar begrebet ”teknologi” for hinanden

b) Find eksempler på teknologier og undersøg, hvordan teknik, organisation, viden og produkt ligger til grund for denne teknologi

2. Lærer introduktion til teknologibegrebet og teknologiens betydning for samfundsudviklingen.

3. Se følgende video: Human & Resources – Beyond Malthus and Boserup (11:48 min) og svar på følgende spørgsmål

a) Tegn Malthus’ kurve over udvikling af befolkning og fødevarer.

b) Forklar Malthus’ argumentation bag hans befolkningskurve, og hans kurv over fødevareproduktion.

c) Gentag opgaver 3a og 3b for Boserups teori – tegn grafisk afbildning af hendes teori og forklar den.

d) Diskuter teknologiens rolle i udvikling af fødevareproduktion. Find eksempler på teknologier, der har øget produktionen af fødevarer.

e) Diskuter hvorvidt Malthus' og Boserups teorier gør sig gældende også i forhold til energiressourcer. Kom med eksempler for at underbygge din argumentation.

4. Du skal nu individuelt eller i grupper arbejde med opgave 101. I forlængelse heraf arbejdes der med opgave 107, 108 eller 109. De vigtigste svar for hver af de tre opgaver fremlægges i plenum.

5. Hvis der er tid – eller hvis du gerne vil have flere udfordringer, kan du løse opgave 517, opgave 111 eller 516, hvor du også skal tage udgangspunkt i Times.dk modellen.

6. Prøv også IPAT-spillet. Du kan signe op og spille det selv eller sammen med hele klassen (varighed af spil for hele klassen er ca. 90 minutter).

7. Afrunding af forløb og evaluering:

• Hvad har du lært om brug af scenarie modeller?
• Har du lært noget, du ikke vidste i forvejen, om klimaudfordringerne og mulige løsninger på dette?