Klimaloven
Klimaloven
For at holde konsekvenserne af global opvarmning på overskueligt niveau, skal den globale opvarmning holdes godt under 2 grader (som der står i Paris aftalen). For at gøre dette "overskuelige niveau" mere håndgribeligt, beregner IPCC hvor meget CO2 udledning, der kan ske på globalt niveau, uden at temperaturstigningen må forventes at overstige dette.
Dette kaldes et carbon budget, (eller CO2 budget) altså den samlede mængde CO2, der på verdensplan maksimalt må udledes. Dette budget skal fordeles mellem alle verdens nationer.
Dette budget kan fordeles på verdens lande ud fra forskellige parametre ved hjælp af Carbon budget modellen på ‘Carbonbudget.world’.
I 2019 indgik flertallet af de danske partier en klimalov. I denne opgave skal I udforske, hvor godt den klimalov passer med det carbon budget, som I synes, Danmark burde have. Derudover skal I også vurdere, om I tror klimaloven overhovedet kan indfries.
Sæt dig ind i målene for klimaloven og klimaets tilstand, samt carbon budget modellen.
I skal bruge carbonbudget modellen til at løse opgaverne.