Forløb til samfundsfag
Af Jette Hagensen, Lisbet Nielsen og Lone Gad Gunbak
Forløbet er på 8 moduler af 2 lektioner. Din lærer kan vælge at udvide eller forkorte det.
Materialet på portalen Klimaambitioner om samfundet på www.kaos.world er udviklet, så det i høj grad er selvforklarende. Du kan derfor som elev eller som interesseret borger udforske scenariemodellerne og gå i dybden med de forskellige problemstillinger. ”Bonus opgaver” og dele af lektien, der er angivet som ”bonus artikler”, betyder at de har en højere sværhedsgrad.
På portalen er der opgaver og materiale indenfor samfundsfag, matematik, fysik og geografi. Din lærer kan vælge at koordinere undervisning i flere fag, ligesom du selv kan vælge at arbejde videre med flere fagligheder.
Tema og formål
Temaet på portalen er klimaforandringer og klimapolitik, samt anvendelse af scenariemodeller i de politiske processer, i ministeriernes styrelser, og i samfundsdebatten på flere arenaer: nationalt, regionalt og internationalt. Ved at have Parisaftalen og FNs verdensmål som udgangspunkt for temaet er der lagt op til, at I kan få holdninger i spil og have nogle gode diskussioner i klassen.
Formålet med forløbet er, at du som elev:
- Får viden om klimaforandringer og om sammenhænge mellem befolkningsudvikling, forbrug af energi og ressourcer, herunder fødevarer og teknologisk udvikling.
- Får viden om politiske beslutningsprocesser om klimapolitik og om de forudsætninger og metoder, disse bygger på.
- Får viden om og indblik i de regnemodeller og scenariemetoder, der anvendes i bl.a. ministerierne.
- Får mulighed for at se dig selv som et led i, hvordan verden udvikler sig, og blive motiveret til engagement, stillingtagen og handling i forhold til klimaudfordringerne.
- Møder globalt udsyn og kan se dig selv som verdensborger.
- Får viden om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og får indblik i hvordan disse kan indgå i analyser af klimapolitiske scenarier og regnemodeller.
I forløbet er der også et dannelsesmæssigt aspekt. Det betyder, at mere etiske spørgsmål også er relevante at inddrage i diskussionerne, f.eks.:
- Hvilke dilemmaer oplever du, ved at have en livsstil, der medfører en højere klimabelastning end kloden kan holde til?
- Hvorvidt kan vi som borgere i et vestligt velfærdssamfund forstå og forholde os til befolkningsudviklingen i fattige lande og have en mening om fx hvor mange børn hver kvinde bør få?
- Etiske spørgsmål om teknologiudvikling, fx udvinding af mineraler til batterier til elbiler mv. under forhold hvor mennesker arbejder under usle, risikofyldte forhold. Hvordan kan vi bidrage til at sikre menneskers rettigheder globalt?
Du kommer i forløbet primært til at arbejde med disse tre modeller:
- Times.dk: https://comets.tokni.com/ og https://klimaaftalen2019.tokni.com/
- IPAT: https://ipat.tokni.com/
- Carbon budget: www.carbonbudget.world
Se også: https://klimaaftalen.tokni.com
Spil
Som del af materialet er der udviklet et spil, som I som elever og alle andre interesserede kan spille individuelt. I kan også spille det i en gruppe, f.eks. sammen med klassen.
Portalen udvikles løbende
Vi arbejder løbende på at udvikle portalen www.kaos.world med nye scenariemodeller, og opdateret empirisk materiale. Så tjek op om der er kommet nye modeller, som du kan udforske.
God arbejdslyst!
Om klimaforandringer, international klimapolitik og brug af scenariemodeller i samfundsdebatten og i de politiske processer
Formål
- At forstå baggrunden for, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med klimaforandringer.
- At kende FN´s verdensmål og FN´s COP proces om internationale klimaaftaler.
- At kunne undersøge og forklare, hvordan scenariemodeller anvendes i dansk politik anno 2020 med udgangspunkt i dansk klimapolitik.
Lektie
Artikel: Klimaforandringer, der ved vi om klimaets tilstand: her
Artikel: Klimaberegner kan lynhurtigt give svar: her
Introduktion til FN´s verdensmål: her
Video fra Aalborg Universitet: her
Det er oplagt at koble emnet globalisering på. Forslag til lektie: kapitel fra grundbogen om globalisering og klimaforandringer.
Fx Morten Nielsen Hasselbalch m.fl.: ”Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv”, forlaget Columbus her
Timeplan
1. Læreren introducerer forløbet, om klimaforandringer, FNs Verdensmål og Parisaftalen jf. lektie.
2. Elevopgave i grupper eller to og to:
- Hvilke tendenser kan I udlede af materialet fra lektien om FNs verdensmål?
- Opstil 3 punkter i prioriteret rækkefølge fx i et Google dokument.
3. Lærer gennemgang af en energisystem model.
4. Elevopgave:
- Beskriv energistrømmene matematisk. Tab af energi, energieffektivitet osv. skrives ind i den matematiske formel osv. Se eksempel her (primært matematik)
5. Lærerstyret dialog om hvad systemtankegang er og hvordan dette bruges i regnemodeller (energiscenarier)
6. Elevopgave fx to og to: Diskussion om denne scenariemodel Klimaaftalen 2019
- Hvad kan en scenariemodel anvendes til?
- Hvilke fordele er der ved at anvende modeller?
- Hvilke ulemper er der ved det?
- Har I kendskab til brug af scenariemodeller på andre politikområder.
7. Opsamling på elevdiskussion i klassen. Lærer introduktion til, hvordan scenariemodeller anvendes af beslutningstagere i samfundet. Hvad bliver modellerne brugt til? Jf. artiklen (lektie): ”Klimaberegner kan lynhurtigt give svar”.
Teknologi og scenariemodeller
Formål
- At opnå viden om begreber som ‘teknologi’ og ’teknologifaktor’.
- At få et første kendskab til hvordan man arbejder i scenariemodeller.
- At lære at anvende scenariemodellen Times.dk.
- At kunne undersøge og forklare hvad teknologiudvikling betyder for den danske samfundsmæssige udvikling, den regionale og globale udvikling for økonomien og for udledning af klimagasser og hvordan det indgår som en faktor i de enkelte scenariemodeller / energisystemmodeller, og dermed i scenarie arbejdet.
Lektie
Læs om teknologi begrebet her og om teknologifaktor her
Artikel: Bent-Åke Lundvall: Teknologiske nybrud er forudsætninger for økonomisk vækst men de afspejler sig også i kriser i økonomi, samfund og natur her
Introduktion til energisystemmodellen Times-DK her
Om modellen: TIMES-DK er et avanceret beregningsværktøj, der anvendes til at bygge scenarier for energi-systemet i Danmark. Modellen finder den billigste kombination af alle teknologier i alle sektorer og inkluderer alle direkte udledte klimagasser.
Arbejd med Times.dk modellen derhjemme, så du kender den lidt bedre. Opret et Google dokument og skriv en overskrift for hvert afsnit og to ’dots’ om indholdet.
Timeplan
1. Læreren introducerer en energisystemmodel: Times-DK
2. I skal arbejde to og to med:
3. Snak to og to om jeres oplevelser med modellen og hvad den kan bruges til, samt om hvad forudsætninger bag en regnemodel som denne kan betyde.
4. Opsamling i plenum.
5. Kort gennemgang af teknologibegrebet på tavlen, og evt. af SWOT modellen.
6. Forudsat at alle har læst artiklen af Lundvall (se lektie) gennemføres opgave 102:
Befolkningsudvikling, økonomisk udvikling og klima
Formål
- At kunne undersøge og forklare sammenhænge mellem befolkningsudvikling, økonomisk udvikling og klima.
- At opnå viden om hvordan man bruger en scenariemodel som modellen IPAT.
- At forholde sig kritisk til kilder og materialer.
Lektie
Introduktion til IPAT modellen og om IPAT ligningen her
Artikel: Eigil Kaas: Klimaforskere vil bremse voksende befolkning med etbarnspolitik her
Artikel: Kenneth Karlsson m.fl.: Limiting Global Warming to Well Below 2 °C, i Energy System Modelling and Policy Development, s. 85-101: The role of population Affluence, Technological Development and Diet in a Below 2 °C World. (bonus artikel) her
Arbejd med IPAT modellen derhjemme, så du kender den lidt bedre. Opret et Google dokument og skriv en overskrift for hvert afsnit og to dots om indholdet.
Om modellen: IPAT modellen visualiserer hvilken indvirkning befolkningstal, velstand og teknologisk udvikling har på klima og økologisk fodaftryk.
Timeplan
1. Lærer introduktion til scenariemodellen IPAT, og gennemgang af IPAT ligningen.
2. Arbejd sammen f.eks. to og to om opgave 103:
3. Snak to og to – eller fire og fire om jeres oplevelser med modellen og hvad den kan bruges til. Hvad betyder det, hvilke forudsætninger der ligger bag en regnemodel som denne? Opsamling i plenum.
4. Introduktion til spillet. I kan spille det derhjemme – eller I kan lave et fælles spil i klassen https://kaos.world/laeringsspil/1
5. Gruppearbejde om opgave 104: Vær obs på at denne opgave har fokus på kildekritik.
6. Lærerstyret dialog i plenum om valg af kilder og kildekritik.
Grøn genstart
Formål
- At kunne forklare og diskutere dansk klimapolitik i relation til FN´s verdensmål og Parisaftalen.
- At opnå forståelse for samfundsøkonomiske begreber og metoder
- At kunne indgå i en faglig diskussion om brug af scenariemodellerne, og derved opøve analytisk arbejde på forholdsvis højt abstraktionsniveau.
Lektie
Kronik: Tiden til den grønne omstilling er nu her
Artikel: Vi må erkende at Parisaftalen er for ambitiøs her
Læs også: Ungeklimarådets anbefalinger til en grøn genstart her
Med baggrund i dette skal du som lektie forberede dig på at opstille forskellige scenarier for en grøn genstart af Europa. Det skal sættes i forhold til et ’no change’ scenarie eller en tilbagevenden til noget, der ligner de forbrugsmønstre vi havde i 2019.
Timeplan
1. Lærerintroduktion om og oplæg til diskussion om Grøn genstart
2. Gruppearbejde om opgave 105: FNs Verdensmål og Ungeklimarådets anbefalinger indarbejdes i opgaven. (Se lektie).
3. Præsentationer og perspektiverende snak i plenum. Byd gerne ind med idéer til løsningsforslag.
Dansk klimapolitik, FNs Verdensmål og Parisaftalen
Formål
Eleverne skal forklare sammenhænge mellem klimaforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
I relation til Parisaftalen skal eleverne forklare og diskutere problemstillinger og udviklingstendenser i lande på forskellige udviklingstrin.
Eleverne skal analysere og formidle forskelle i danske partiers klimapolitik.
Eleverne lærer scenariemodellen Carbon budget at kende.
Lektie
Tekst: COP processen og status; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: Klimaprogram 2020 s. 2-10 om status for opfyldelse af klimamål her.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Vækst og klima kan godt gå hånd i hånd her
Tænk over hvordan scenariemodellerne kan anvendes til at nå et eller flere af FNs Verdensmål. Noter 3 pointer ned i et google dokument.
Om modellen:
Se på modellen Carbon Budget Læs afsnittet ”About” og derefter siden ”Budget”.
Carbon Budget modellen sammenligner kulstofbudgettet mellem forskellige lande for at opnå målene fra Parisaftalen (IPCC).
Faktorerne i modellen er: GPD-bruttonationalprodukt, befolkningstal, historiske emissioner og fremtidige prognoser, energiressourcer og landenes størrelse.
Timeplan
1. Læreroplæg og dialog om FNs verdensmål, og evt. om de aktuelle klimapolitiske forhandlinger.
2. Gruppearbejde om opgave 106:
3. Opsamling i plenum.
4. ”Andeby forsamlingshus” – debat om, hvordan vi kan nå Parisaftalens mål. Lærerstyret.
5. Lærer introduktion til modellen Carbon budget, og til bonus opgaver til denne model.
6. Opsamling i plenum. Instruktion til gruppeopgave i resten af forløbet, se opgave 112:
Gruppearbejde om energiteknologier og med diskursanalyse
Formål
- At kunne analysere, hvilken betydning forskellige politiske aktører og andre aktørers indflydelse har på løsning af klimaproblemerne.
- At kunne anvende begreber fra diskursanalysen og derigennem tilegne dig analytiske kompetencer på et vist abstraktionsniveau.
- At kunne undersøge og forstå hvordan brug af scenariemodeller kan være/er blevet brugt til udarbejdelse af dansk klimapolitik.
- At kunne undersøge og forklare sammenhænge mellem teknologiudvikling og udbredelse af teknologier og initiativer fra det politiske niveau.
- At kunne argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og muligheder for at deltage i løsningen af klimaproblemerne.
Lektie
I skal arbejde mere med scenariemodellerne derhjemme for at lære dem bedre at kende og forberede en dialog om de resultater, de forskellige modeller giver.
Klassen opdeles evt. i grupper. Du/din gruppe skal arbejde med en energiteknologi. Læreren vil introducere til opgaven og I kan bruge disse oplæg til følgende energiteknologier:
I kan også arbejde med andre energiteknologier ud fra samme opgavebeskrivelse.
Læs kapitel 6 i ”Spin og diskurser” af Kjeld Mazanti Sørensen i: Ideologier og diskurser, Columbus 2014 eller tilsvarende afsnit i anden grundbog. Og/eller se præsentation af Lone Gad Gunbak om diskursanalyse her
Timeplan
1. Lærer Introduktion til gruppearbejde om energiteknologier.
2. Lærer introduktion til diskursanalyse.
3. Arbejd med opgave 112:
Gruppearbejde fortsat
Formål
At gøre gruppearbejdet færdig til fremlæggelse.
At blive/være god til at samarbejde og håndtere eventuelle konflikter.
Lektier
Gruppen/du skal færdiggøre opgaven og gøre en præsentation klar til fremlæggelsen.
Timeplan
Grupperne koordinerer, hvordan I gør opgaven klar til fremlæggelse evt. via uddelegering af hjemmearbejde inden næste lektion. Konsulter læreren efter behov.
Fremlæggelse af gruppeopgaverne
Formål
At kunne analysere og formidle resultater af et gruppearbejde og at kunne forstå og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser i relation til klimaproblemerne.
At kunne argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, her om brug af modeller i de politiske beslutninger til at opnå Parisaftalens mål.
At opnå viden om, hvordan forløbet kan anvendes til eksamen.
Lektier
Alle grupper / elever forbereder præsentationen og er klar til en kort fremlæggelse. Sørg for at alle er på og kommer til orde.
Timeplan
1. Fremlæggelser, lærerstyret.
2. Eleverne kan i et lille skema bedømme gruppernes præsentation (under / på / over middel) for følgende parametre:
- Samarbejdet i fremlæggelsen
- Det faglige indhold (for at vurdere faglighed kan de fx tælle begreber)
- De fremkomne løsningsforslag under fremlæggelsen
Opsamling og debat, samt gennemgang af, hvordan forløbet kan anvendes til eksamen.